LMIW!

VALS IM BASHIR (2008), Ari Folman:

En sen aften, på en bar, fortæller en gammel ven Ari (Ari Folman), om de her tilbagevendende maridt han har. Hver nat bliver han jagtet af 26 vilde hunde. De to konkluderer, at det må have en forbindelse, til deres tid i den israelske hær, og den første libanesiske krig, i de tidligere 80'ere.

Til sin store overraskelse kan Ari slet ikke huske noget fra den tid af hans liv længere.

Ansporet af mystikken beslutter han at sig for at mødes og interviewe gamle venner og kammerater, og langsomt begynder hans fortid i mindre brudstykker at indhente ham. 

Virkelig flot og unikt anderledes film. Selv i animations-genren, som faktisk ikke er min favorit-genre normalt. Men det er nok mest fordi jeg sammenligner den med tegneserie universet, og film der henvender sig til børn og barnlige sjæle (Toy Story, Shrek, m.v.).

Men hvorfor laver de ikke flere af den her slags. Animationsfilm giver intruktøren en helt unik række af virkemidler, man normalt ikke (kan) bruge(r) på film. Selvom der faktisk tidligere er set forsøg på inkludering af animation inde i "rigtige" film, fx i Revolver (2005).

Selve historien er dybt tragisk og gribbende, men det er især måden hvorpå den bliver serveret for publikum der er interessant.

Eneste mangel, i mine øjne, hvis man da kan kalde det dét, er dog, at den til tider taber pusten lidt. Der måtte for min skyld gerne være fuld skrue på fra start til slut, med de surealistiske billeder, skæve vinkler (både visuelt og fortælle-mæssigt), samt audio og musik-mæssigt. Fx er diskoteks-scenen jo for cool til ikke at fylde noget mere.

Desuden kan jeg ikke helt forstå de sidste scenere, hvor man skifter til faktiske optagelser. Eller jo, det kan jeg godt. Det er for at brænde ekstra igennem med budskabet. Alligvel synes jeg det er overflødigt, og ikke i stil med produktionens helhedsbillede. Men ja, det som sagt måske netop meningen med det. 

Uanset, bare generelt, så kom, mere, mere, jeg vil have mere af det/den stil.