LMIW!

THE WRESTLER (2008), Darren Aronofsky:

Randy "The Ram" Robinsons (Mickey Rourke) glorværdige dage, som fuldtidsprofesdionel wrestler er forlængst ovre. Dog er han stadig igang med det samme, som han altid har lavet, og som han nu engang i hans øjne er bedst til, nemlig at wrestle.

Det er imidlertid årtier siden nu, at han og wrestlingen var på toppen. Så udover diverse små-shows, må han også arbejde deltid i det lokale supermarked. 

Men Rady's krop er efterhånden ved at være så nedslidt, at den må siger stop på sin helt egen måde.

Jeg skal med det samme sige, at Darren Aronofsky i mine øjne virkelig er en fantastisk instruktør. Noget denne film i høj grad også bærer præg af. Han formår virkelig at få noget frem i hans skuespillere, som kun få instruktører kan gøre det. Det er intent mindre end en fornøjelse at følge Mickey Rourke i sin rolle som "The Ram". Han er "The Ram".

Måske kan man argumentere for at filmen er lige lovligt manipulerende, pædagogisk, forklarende, eller hvad man nu end vil kalde det. Forstået på den måde at plotet, meget enkelt som det er, er bygget op omkring de her fastsatte drama-genre-bestemmelser, hvilket gør at filmen ofte virker meget sort/hvid eller ledende. Enten kører det bare på skinner for "The Ram", og så får vi kun det at føle, eller også går det bare af helvede til, og så får vi kun det at føle.

Omvendt genere det mig ikke, og jeg kan godt faktisk lide at Aronofsky i mine øjne gør det så klart for os som publikum, hvor han ved henad. Især scenen hvor "The Ram" pludselig skal stå bag køledisken i delikatesse-afdelingen, og lyden af publikums brøl og hujen svagt høres baggrunden, mens han går mod delikatesse-skranken, præcis som når han går mod scenen op til et wrestling show. 

Mickey Rourke blev nomineret til en oscar for sin rolle, men vandt dog ikke.