LMIW!

PUNISHER: WAR ZONE (2008), Lexi Alexander:

Efter at have jaget og dræbt efterhånden adskillige kriminelle fra det mørke undergrundsmiljø, hvor selv politiet har svært ved at komme, står Frank Castle aka The Punisher over for hans hidtil værste fjende, Jigsaw.

Et monster der mere eller mindre ubevist er blevet skabt af Frank Castle selv, under en mission, hvor han i sine egne øjne fejlede, så meget, at det har fået ham til at overveje sin fremtid.

Et re-make, eller rettere et nyt forsøg på at overføre den karimatiske tegneserie-hævner, fra hæfterne til filmen. Noget man allerede forsøgte i 2004, med The Punisher. Hvilket af samme grund gør, at man helt naturligt automatisk kommer til sammenligne de to film med hinanden.

Den mere eller mindre uerfarne Lexi Alexander (Hooligans) har forsøgt sig denne gang. Grundlægende tiltaler selve Fransk Castles mørke helt/anti-helt figur (i forlængelse af Batman universet, The Dark Knight) mig i stor stil, og jeg ser personligt gerne langt flere film med ham. Hans "helte"-figur giver langt større mulighed for, at potrattære en masse af de følelser vi (jeg) godt kan lide at se på film, dvs hævn, tro, retfærdighed, sorg, emotionel ustabalitet, kærlighed, ondt vs godt, osv, end andre tegneserieheltes figurer gør.

Man kan give hele Frank Castle-universet en mere realistisk historie, ligesom man har forsøgt i genoplivningen af Batman. Noget der rører dybere, og som giver plads til reflektion, eftetanke bla inden for de ovennævnte kategorier. Noget der giver mulighed for at drage paralleller til vores egen hverdag/eget liv.

Som man nok allerede har på fornemmelsen, så mener jeg ikke det helt er lykkedes i filmen. Faktisk kunne jeg langt bedre lide The Punisher, når det drejer sig om at skabe figuren Frank Castle. Ikke dermed sagt Ray Stevenson ikke passer som Frank Castle (af udseende er han langt hårdere nu), men han mangler den her emotionelle afstumpethed. Ligesom vi aldrig finder ud af hvorfor han og reagere som han gør (det svigt og den sorg han føler over hans families død).

Eller også skulle man have valgt en helt anden vinkel og være gået over i Sin City stilen og virkelig banke igennem hele vejen, så der ikke er tvivl om det her er et anderledes tegneserie univers.

Men det at munskriptet er udarbejdet af henholdsvis Nick Santora (Prison Break, Law & Order) og Art Marcum (Iron Man) giver meget godt svaret på filmens overfladiskhed. Den indeholder de elemtener den inden for genren "skal", men det er bare tom underholdning på en måde. Den fanger ikke mig på den måde jeg har lyst til. Og hvorfor bliver der på et tidspunkt draget paralel til Irak-krigen af Jigsaw. Huh, what the fuck is that all about?

Men underholdende action er det da.