LMIW!

HUNGER (2008), Steve McQueen:

En udadtil fraværende fængselsbetjent gør klar til at gå på arbejde, blandt andet ved at tjekke bilen for bomber.

Davey er en nyankommet IRA indsat, og nægter i overenstemmelse med den igangværende proteststrejke imod fængselsregimet at tage sin fængselsuniform på. I fængselscellen har Daveys nye fængselskammerat Gerry ligeledes i de indsattes fællesprotest smurt afføring ud over alle væggene.

Bobby Sands er et dybt inkaneret IRA medlem der vælger at indlede en hungersstrejke.

En anmelderost og prisvindende film. Fx blev Steve MCqueen årets fund ved European Film Awards, og filmen vandt Golden Camera ved Cannes Film Festival.

Der bliver ikke sagt mange ord i filmen fra start til slut, men som man siger, så fortæller billeder i sig selv langt mere end ord, hvilket man må sige gør sig gældende her. Handlingen går langsomt, men det får seeren ind i denne her helt specielle stemning eller rettere trance måske, hvor man, ja, følger en mands dø.

Utrolig rørende film, der virkelig giver stof til eftertanke, uden at der er tale om en forherligelse eller idolisering af et IRA-medlems martyrdød. Bestemt seværdig film. Hvorfor får den så ikke flere stjerner kan man spørge? Og jeg kan kun svare, at den eneste grund til det, er (igen fristes man til at sige), at den til tider simpelthen bare går lidt for langsomt til mig. Jeg kunne godt ønske mig lidt flere samtaler, fx som den moralske debat mellem Bobby og præsten.