LMIW!

MIRACLE AT ST. ANNA (2008), Spike Lee:

Vi befinder os på et stort postkontor i New York, julen 1983. Pludselig skyder post-assistenten uden tøven direkte over skranken den ventende mand i køen. 

Den nyuddannede journalist, Tim Boyle, ankommer for sent på gerningsstedet, men detective Antonio "Tony" Ricci (John Turturro) forbarmer sig over ham, og giver ham lov til at følge med et par detektiver ud på gerningsmandens bopæl. 

Endnu mere mystisk bliver det, da de på mandens bopæl finder et særdeles værdifuldt hoved fra en marmor-skulptur, der har været eftersøgt siden 2. Verdenskrig. Ligesom det ovenikøbet viser sig, at være dagen før hans pension. 

Gerningsmanden nægter at sige noget, men da Tim Boyle møder manden, åbner han op, og fortæller sin historie.

Spike Lee kan det der. Jeg kan virkelig godt lide filmen i dens helhed, og ikke mindst fordi historien (James McBride) er rigtig spændende.

Selvfølgelig er filmen ikke helt igennem realistisk eller troværdig, dvs kampscenerne, hele mytologien omkring Angelo og Sam Train, og måden hvorpå de forskellig begivenheder ellers bliver "fortalt". Men netop fordi man skal forestille sig det bliver "fortalt" gennem et øjenvidne, giver det også lov til et mere eller mindre bestemt syn på begivhederne.

Jeg har intet imod, at den enseste hvide mand, der ikke er en små-dum redneck eller racistisk overordnet soldat, er en nazist (nej, jeg har ikke en semi-nazistisk fetish). Men det illustrerer meget fint pointen, også selv det er med fed understregning.

Desuden sætter jeg pris på, når der i en amerikansk film rent faktisk bliver talt italiensk af italienerne og tysk af tyskerne, m.m.

En film jeg vil foreslå ikke bare folk der kan lide krigsfilm fra 2. Verdenskrigs, men også andre, fordi filmen har så meget mere at byde på. Film kan dog på visse tidspunkter godt kører lidt langsomt, sådan i handlingsforløbet. Så det eneste der kan skræmme en lidt er måske lige længden (2timer og 35min.).