mandag den 15. november 2010

MACHETE (2010) - Ethan Maniquis, Robert Rodriguez




Efter at være blevet forrådt af den organisation, der hyrede ham, igangsætter ex-Federale en brutal rasen efter hævn mod sin tidligere chef.

Coolness or uncoolness!? Det tema bliver slået an lige fra starten, og går igen i gennem hele filmen som en rød tråd. Når det sagt, så har filmen faktisk en masse at byde på, i form af underholdende actionsekvenser, spændende karakterer, og et interessant plot. Desuden er der en bizar blanding af skuespillere - Danny Trejo, Robert De Niro, Steven Seagal, Jessica Alba, Lindsay Lohan, m.v. Filmen skal på ingen måde tages seriøst, og så alligevel, for her leverer Rodriguez, fordi han går all-in, hvad Tarantino har forsøgt, men hidtil ikke formået.

tirsdag den 2. november 2010

TWELVE (2010) - Joel Schumacher




Vi følger en ung narkohandler i kølvandet på mordet af hans fætter, som hans bedste ven bliver anklaget for.

Den
kedelige personfortælling og de polerede smukke teenageansigter, der klynker efter stoffer, gør at du hurtigt spekulerer på, hvad fanden du ser. Joel Schumacher har ikke lavet en smart film om Upper East Side teenagerenes narkotikafyldte verden. Filmen er tværtimod Twillight-overfladisk og forvirrende. Jeg går ikke ud fra at romanen, som filmen bygger på, er ligeså substansforladt som filmen er.

THE KILLER INSIDE ME (2010) - Michael Winterbottom




Lou Ford er vicesherif i den texanske olieby Central City. Han er en ganske flot fyr og har en sød kæreste.

En helstøbt film noir, med flotte billeder og troværdigt skuespil - man føler sig rent faktisk hensat til en anden tid. Samtidig er Casey Affleck perfekt i den her sleske rolle, hvor han udadtil er en præsentabel og veltalende mand, der samtidig indadtil gemmer på nogle indre dæmoner, der bare venter på at blive lukket ud.

THE A-TEAM (2010) - Joe Carnahan



Hannibal Smith og hans ellers succesfulde A-Team bliver beskyldt for noget de ikke har gjort.

Jeg ved godt at filmen på ingen måde skal opfattes som værende troværdig - slet ikke taget i betragtning at det er en filmatisering af kitch serien fra 80'erne - men alt for mange scener virker simpelthen usandsynlige og direkte tåbelige - det bliver for plat. Joe Carnahans Smokin' Aces var tilsyneladende bare en engangsforestilling.

RESIDENT EVIL: AFTELIFE (2010) - Paul W.S. Anderson



Alice og hendes klonhær stormer Umbrella Corporations hovedkvarter i Tokyo.

Så er han, Paul W.S. Anderson, tilbage som instruktør igen - manden bag de indtil videre 4 Resident Evil film. Hmm, og det er på alle måde same same and not different. Hvilket ellers præcis er hvad der mangler - et twist der hæver filmen op over de andre og giver den et nyt pust. Dermed ikke sagt, at Milla Jovovich i stramtsiddende tøj, slowmotionscener akkompagneret af catchy musik, og heftige actionscener, hvor the zombies bliver killed ikke er underholdende - det er bare ensformigt.

PREDATORS (2010) - Nimród Antal




Lejesoldater, gangstere og andre hårdkogte dræbere får lov at smage deres egen medicin, da de strander på en fremmed planet, hvor de snart finder ud af at de selv udgør byttet.

Filmen er, genren taget i betragtning, som sådan et okay forsøg på at lave endnu en film omkring Predators. Når det er sagt så føler man på intet tidspunkt sympati eller medlidenhed med de involverede personer, der ellers befinder sig i et sandt helvede. Det betyder blandt andet at man til sidst bliver en smule ligeglad med, om det er mennesket eller monsteret som vinder i sidste ende. Og på den måde falder underholdningsværdien også.

mandag den 1. november 2010

LYMELIFE (2009) - Derick Martini



Alting forandrer sig omkring den 15-årige forstadsknægt Scott i 1970'ernes Long Island.

Et klassisk forstadsdrama set gennem øjnene af den spinkle og følsomme teenager, Scott, der gradvist er begyndt at gøre sig sine egne tanker om livet. Filmen bæres i høj grad af skuespillet og fortællestilen, præcis som det er kutyme i genren, og der kan i den forbindelse ikke sættes en finger på noget.

JONAH HEX (2010) - Jimmy Hayward





Det amerikanske militær giver den arrede bounty hunter med warrants på hans hoved et tilbud han ikke kan afslå.

Jeg har ikke læst tegneserien, men jeg er alligevel overbevist om, at dette er endnu film, der aldrig får det fulde potentiale ud af sin historie. Miljøet, scenografien og castet er som sådan helt i orden, men filmen - og specielt sidste halvdel - er, puha, rent ud sagt elendig og fyldt med fejl. Ærgerligt, men eneste trøst er at filmen trods alt ikke er længere end den er (81min).

YOU WILL MEET A TALL DARK STRANGER (2010) - Woody Allen



Vi følger Alfie, Helena, og deres datter Sally og hendes mand Roy, deres lidenskaber, ambitioner og bekymringer.

Historien kan faktisk ende hvornår det skal være, ti minutter tidligere eller ti minutter senere. Men det er uden tvivl meningen, at slutningen på en og samme tid giver mening og ingen mening (for nu at blive i Woody Allen logikken). En velskabt film som viser, hvordan vanvid og genialitet tit og ofte føl(g)es ad(f).

THE TOWN (2010) - Ben Affleck





I Boston-kvarteret Charleston bliver der begået flere bankrøverier end noget andet sted i USA.

Et dybfølt actiondrama, om at prøve at løsrive sig fra det miljø og den arv, man er vokset op med. Filmen er Ben Afflecks anden film som instruktør, hvilket han igen klarer ganske overbevisende. Det her er ikke socialrealisme i klassisk (europæisk) forstand, men derimod en velspillet og underholdende stykke håndværk, med kvalitet til at blive en klassiker i genren.