REPO MEN (2010), Miguel Sapochnik

Sat i en ikke så fjern fremtid, finder vi Remy og Jake, der begge arbejder for firmaet The Union, der har gjort en forretning ud af at sælge kunstige organer på kredit.

Tja, det er en noget blandet følelse man sidder tilbage med efter filmen. Skuespillet er ikke noget at skrive hjem om, ligesom plottet ikke er stærkt nok til, at bærer filmen. Når dem samtidig heller ikke er original bliver det et problem. Dilemmaet kunne ellers have været meget interessant, hvis det ikke var fordi det aldrig bliver taget alvorligt, understreget af en twistet form for humor. Enkelte action-scenerne er dog både veludførte og underholdende.

BROOKLYN'S FINNEST (2010), Antoine Fuqua

Tre politimænd befinder sig i tre vidt forskellige livssituationer - men ender alligevel med at have noget til fælles.

Held findes ikke. En dyster politifilm skåret lige ud af genrekonventionerne. Antoine Fuqua er vent tilbage til stilen fra Training dag. En langsomt opbyggende historie, som giver god plads til skuespillerne og miljøet. Det kommer både filmen og skuespillerne til gode. Specielt Wesley Snipes kan fremhæves, i en hans afdæmpede rolle, som den sympatisk narkobandeleder Caz. Det mig en gåde hvorfor han ikke har fået flere roller af den slags?

A SINGLE MAN (2009), Tom Ford

Los Angeles, 1962. George, en 53-årig britisk universitetsprofessor, er sunket stadig længere ned i mindernes dynd, efter hans mangeårige partner Jim omkom i en bilulykke.

Følelsesladet film ud over alle grænser, men på en stilfuld måde. George, Colin Firth (i hans livs rolle, efter min mening), befinder sig i en grå-zone på kanten mellem liv og død. Han (vi) bevæger sig (os) diskret og elegant med en snert af arrogance i et univers, som skifter mellem småborgerlig koldkrigstomhed og en farvelade af tidsløs livsenergi. Men hans lidenskab må forblive usynlig, hvis han skal forblive respektabel. Filmen er en debutfilm, men der er intet usikkert ved Tom Ford - jeg er fan.

CLASH OF THE TITANS (2010), Louis Leterrier

Det trækker op til krig mellem guderne og menneskerne i antikkens Grækenland. Med et ben i hver lejr står halvguden Perseus, der er søn af Zeus, men opfostret som dødelig.

Filmen skal ikke tages alvorligt, den er nemlig ret fjollet, og på ingen måde i Troy-klassen. Så hvis det er det, som man forventer skal man ikke se den, på trods af et på papiret overbevisende cast. Perseus, Sam Wortington er imidlertid troværdig i sin rolle, ligesom der er flere andre interessante figurer, fx Draco, Mads Mikkelsen, Io, Gemma Arteton, Hades, Ralph Fiennes, osv. Filmens momentvise actionscener er det eneste, som underholder os, men heldigvis er der mange af dem.