tirsdag den 3. marts 2009


AUSTRALIA (2008), Baz Luhrmann:

Ved begyndelsen af 2. verdenskrig rejser den aristokratiske Lady Sarah Ashley (Nicole Kidman) til Australien for at finde sin mand, Maitland. Drover (Hugh Jackman) skal fører Sarah ud til Maitland, der arbejder på deres kvæg-station, Faraway Downs.
Da de om sider når frem, finder Sarah, til sin store overraskelse, Maitland myrdet. En lille dreng, Nullah, som bor på farmen, fortæller hende dog, at det er administatoren, Niel Fletcher, der har myrdet hendes mand, og at han stjæler hendes kvæg, da han også arbejder for kvæg-barronen King Carney. 
Sarah fyre ham straks, og må istedet ansætte Drover og hans mænd, til at hjælpe hendes og en flok loyalle ansatte, med at drive kvæget til Darwin og hærens skib. Så kan de bryde King Carneys monopol i forlængelse af Maitlands arbejde.
Men den ambitiøse Fletcher og krigens udbrud, gør livet mere end svært for dem.

Storladent og smuk film. Tydeligt at fornemme Baz Luhrman igennem hele filmen. Især starten bringer tankerne henimod Baz Luhrmanns sidste film, Mulin Rouge. Blandt andet med den hurtige klipning, Nullahs voice-over, og scenen, eller rettere humoren i scenen, hvor Sarah svømmer hen over det smukke atletiske kanguro, der i samme øjeblik bliver skudt, og hun vender sig skrigende mod kameraet.
Forskellen er bare, at i Mulin Rouge foregik det i overensstemmelse, med hele universet omkring filmen. Forstået på den måde, at man befandt sig i den parisiske boheme-tid. Og fordi forfatteren (Christian), ved at være konstant druknet i kærlighed og absinth, ikke har kunne se forskel på, hvad der var virkeligt, og hvad der var fantasi. Og ikke mindst hele legen mellem, om det nu er en film, eller musical (forestilling), eller en musical i musicalen (forestilling i forestillingen). Fordi jeg må indrømme jeg ved ikke rigtigt om stilen passer ind i Australia. men Det giver filmen en bestemt humoristisk vinkel, som gør stemningen aldrig bliver helt alvorlig.
Jeg mener man må bestemme sig for hvad temaet i filmen er, og hvem er de egentlige skurke. Kirken bliver fx ganske let ført udenom "skurke-rollen", i form af deres indvolvering i børne-opdragelses-delen. Er det en film om Austaliens oprindelige befolkning, eller en simpel kærlighedsfilm mellem de to modsætninger, Sarah og Drover?
Der er flere område, hvor filmen ikke virker helt gennemført, og meget sådan la-la og sød-suppe-agtig. Men man/de har selv hypet så meget omkring den inden (hallo, det var julefilmen goddamnit = biograddag nr.1), at den kun kan skuffe. 
Men fair nok, der er altså også tidspunkter, hvor det fungerer meget godt. Bestemt en film der kan tåles at ses, men ikke ligefrem bliver en klassiker på filmhylden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar