IRRÉVERSIBLE (2002), Gasper Noé:
To mænd baner sig vej på en bøssebar. De er på jagt. Da de får øje på deres offer eksploderer det i en blodrus og han smadres hæmningsløst. En brutal start. Men starten er slutningen.
Wauv, fucking wauv. Hvorfor har jeg ikke set (hørt om) denne film før nu? Den er jo intet mindre end fantastisk og falder perfekt ind under kategorien af film, som jeg har en særlig forkærlighed for. Et anderledes plot med et twist, som afspejler sig i alle filmens aspekter, lige fra instruktion, skuespil, dialog, musik til miljø. Desuden har filmen, udover den sender dig på arbejde med bare at forstå filmen i sig selv, en højere meningen, som giver én lyst til, at tænke videre ud over filmes rammer. Alle vores handlinger tæller, for intet i tilværelsen kan gøres om.
Eneste problem ved filmen, hvis man kan kalde det for dét, fordi det er med garanti et helt bevidst valg fra instruktøren og selve meningen med hele filmens udtryk, er at der bliver fortalt i omvendt rækkefølge, er at beretter(Hollywood)modelen dermed også kommer i omvendt rækkefælge. Dvs spændingskurven følger en omvendt kurve, hvor man starter ud i det røde felt med orgasmen og derefter langsomt nedtrapper forspillet, indtil man slutter af omgivet af hverdagens grønne græsplæner og legende børn. Se den!
Som en sidebemærkning er filmen umuligt at opstøve på DVD. Desuden undrer det mig, at instruktøren kun har lavet kortfilm udover denne.
Wauv, fucking wauv. Hvorfor har jeg ikke set (hørt om) denne film før nu? Den er jo intet mindre end fantastisk og falder perfekt ind under kategorien af film, som jeg har en særlig forkærlighed for. Et anderledes plot med et twist, som afspejler sig i alle filmens aspekter, lige fra instruktion, skuespil, dialog, musik til miljø. Desuden har filmen, udover den sender dig på arbejde med bare at forstå filmen i sig selv, en højere meningen, som giver én lyst til, at tænke videre ud over filmes rammer. Alle vores handlinger tæller, for intet i tilværelsen kan gøres om.
Eneste problem ved filmen, hvis man kan kalde det for dét, fordi det er med garanti et helt bevidst valg fra instruktøren og selve meningen med hele filmens udtryk, er at der bliver fortalt i omvendt rækkefølge, er at beretter(Hollywood)modelen dermed også kommer i omvendt rækkefælge. Dvs spændingskurven følger en omvendt kurve, hvor man starter ud i det røde felt med orgasmen og derefter langsomt nedtrapper forspillet, indtil man slutter af omgivet af hverdagens grønne græsplæner og legende børn. Se den!
Som en sidebemærkning er filmen umuligt at opstøve på DVD. Desuden undrer det mig, at instruktøren kun har lavet kortfilm udover denne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar