mandag den 11. januar 2010

AVATAR (2009), James Cameron:

Den tidligere marinesoldat Jake Sully sidder i kørestol og er desillusioneret, indtil han en dag bliver hyret til en ekspedition på månen Pandora for at finde et dyrebart mineral.
Til opgaven bruges et system, hvormed Jakes bevidsthed kommer til at styre en 'avatar', der er en hydbrid af menneske og Na'vi, som er de indfødt beboere på Pandora.

Filmen er visuelt og æstetisk noget af det smukkeste og bedst udførte jeg nogensinde har set til dato. 3-d teknikken er utrolig overbevisende, når man sidder i biografens mørke. (Hvorfor kan man ikke vælge, at se en version uden undertekster, som ødelægger hele filmens 3-d niveau? Seriøst, det gør det altså). Det hele er så smukt og veludført, at man til tider mister pusten fuldstændig og tilgiver filmen for dens talløse andre mangler.
Alverdens paralleller kan tilsyneladende drages til filmens plot og James Camerons tanker omkring den, både hvad angår filmiske-, universelle-, økonomiske-, samfundsmæssige-, racepolitiske, klimapolitiske-, o. lign paralleller. Så det vil jeg undlade at kommenterer alt for meget på. Udover at det faktisk er meget forfriskende, at se kapitalismens (og den hvide mands) hensynsløse efterspørgsel på ressourcer, som skurken. Dertil skal det desuden tages i betragtning, at filmen blev skrevet lang tid før nuværende finansielle krise. Fordi jeg ved godt, at den nyeste skud på skurkekarakterer ikke længere er tyskere eller russere, men derimod kapitalister, forretningsfolk og den finansielle sektor. Yderligere må hele den indlysende parallel omkring virtuelle-universer og netværkssamfund fremhæves. Eksempler er unødvendige, men ser man filmen igennem endnu en gang vil man med garanti lag for lag finde frem til et mønster, der peger i en og samme retning.
I mine øjne har James Cameron ikke opfundet den dybe tallerken. Animerede film universer (Final Fantasy: The Spirits Within) og 3-d teknik er jo set før. Han har tyvstjålet langt størstedelen af hans idéer fra film andre steder (deraf grunden til de mange paralleller). Men når det er sagt, så viser James Cameron sig, som en talentfuld og visuel historiefortæller, der har formået at løfte det hele op på et højere niveau, hvor man glemmer alt og bare lapper det i sig, som en anden baby første gang den smager sukker. Avatar er underholdning på allerhøjeste plan.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar