søndag den 31. januar 2010

500 DAYS OF SUMMER (2009), Marc Webb:

Tom forfatter de tekster, der står inde i lykkeønskningskort. En dag begynder den charmerende og selvstændige Summer på kontoret og Tom falder pladask for hende.

Åh åh, endnu en sukkersød kærlighedskomedie!? Eller sådan tænker man i hvert fald til at starte med. Men langsomt finder man ud af, at filmen på mange måder alligevel ikke er helt så stereotyp, som den ellers umiddelbart giver udtryk for. Især hvad angår det overordnede tema eller budskab (call it whatever you like).
Der også flere godt scener. Bl.a. hele expectations vs. reality scenen og filmens flotteste scene hvor den urbane bykulisse med Tom i centrum bliver til en arkitektonisk skitse, som bliver visket ud til tomhed (det hvide ark uden nogen form for udtryk).
Men men. Tja, hvad skal jeg sige. Filmen fanger mig altså ikke rigtigt. Jeg er dog overbevist om, at bider man først på, og overgiver (hengiver) sig til filmens fortælling, så oplever man også filmen som værende ganske anderledes. Med andre ord. Filmen kræver at du overgiver dig til den. Eller rettere sagt. Filmen er afhængig af om den fanger dig.
Hos mig forekommer filmen alt for langtrukken og med alt for lidt handling. Men godt klaret af en debut film trods alt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar