mandag den 4. maj 2009


FROST/NIXON (2008), Ron Howard:

Som konsekvens af Watergate-skandalen måtte Nixon gå af som præsident. 3 år holdt han tavsheden indtil han for første gang gik med til et interview.
Et interview med den britiske showman, eller preformer, som han kalder sig selv, David Frost (Michael Sheen).

Til alles store overraskelse, bliver interviewet dog ikke en lang række af de sædvanelige høfligheder og banaliteter. I forløbet kommer hver mand til at afsløre hans egen usikkerhed, ego og stolthed, der ultimativt ender ud i en udfoldelse af sandheden.

Virkelig velfortalt, i og for sig, simpel historie. Jeg skal gerne indrømme, at hele Watergater-skandalen og Nixon er fra før min tid, ligesom jeg heller ikke på noget tidspunkt har beskæftiget mig med emnet. Dermed sagt kender jeg hverken til Nixon, David Frost eller Watergate-sagen. Hvilket selvfølgelig på et eller andet niveau har en betydning i forhold til min vurdering.
Uanset, ja så fungerer filmens faktisk alligevel. Og det var faktisk helt befriende, at se Michael Sheen som David Frost, og ikke som Lucian i Underworld: Rise Of The Lycans. Og ikke at forglemme Frank Langella, i rollen som Nixon, som efter sigende skulle spille ham ganske overbevisende.
Bestemt en seværdig film, der dog måske virker lidt for, uden det skal lyde alt for negativt, simpel og uinteressant emne-mæssigt til mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar