LMIW!

INGLOURIOUS BASTERDS (2009), Quentin Tarantino:

Vi befinder os i det Nazi-besatte Frankrig under 2. Verdenskrig.
"The Bastards" er en specialenhed under den amerikanske hær, bestående af jødisk-amerikanske soldater, med det specifikke formål at skabe frygt i det Tredje Rige. Det sker ved at være brutale på den meste skånselsløse måde.
Shosanna, biograf-ejer i Paris, finder en dag sig selv i en fordelagtig position, der giver hende mulighed for endelig, at hævne det brutale mord på hendes familie, begået nogle år tidligere af Colonel Hans Landa a.k.a. "Jew Hunter" fra Waffen SS.

For at gøre en lang historie kort, så kommer man altså ikke udenom, at dette er film kunstskaber fremført på et højt højt niveau. Hvilket selvsagt vil sige, at det også er underholdning på et højt højt niveau.
Jeg er begejstret for Tarantinos stil og evne til at forny sig, eller rettere, gøre sig gældende på et andet område i forhold til hans sidste film. I mine øjne er der stor forskel på, bare for at nævne de seneste tre film, Kill Bill, Sin City, og Death Proof. Alligevel er hans stil, humor, rollekarakteristik, osv, altid genkedelig. Ikke mindst elsker Tarantino (ikke uden grund at han er fan af Lars von Trier) at provokere i sine film. Dette giver sig ikke kun til kende gennem volds og blodsudgydelser, hvilket mange ellers (føler sig provokeret af) ville pege på. Ofte er filmens tema i sig selv provokerende.
I denne film er det ikke blot skalperinger og kranieknusninger, der vækker debat. Det handler i ligeså høj grad, om en en flok jødisk-amerikanske soldater, som terrorisere bag de tyske linjer og medvirker til 2. Verdenskrig slutter allerede i juni 1944, ved at udslette hele den nazistiske top. Kontroversen er til dels i om(skrivningen)gangen med historien, det moralsk forsvarlige i at lade en gruppe jøder få hævn, ved at optræde ligeså bestialsk som de nazister, der traditionelt har været bødlerne, såvel historisk som på film. Men hey, detto er jo bare en bastard-film i andet end kun titlen.