torsdag den 24. september 2009

STATE OF PLAY (2009), Kevin Macdonald:

Den dybdeborende journalist Cal McCaffrey (Russell Crowe) syntes, der er noget uldent ved to mord, som tilsyneladende ikke har noget med hinanden at gøre. Cals efterforskning fører ham til Stephen Collins, der ud over at være hans gode ven også en politiker på vej frem. Venskabet får dog ikke Cal til at trække snuden til sig. Snart viser hans mange spørgsmål til magtens mænd sig at indebære en seriøs helbredsrisiko.

Fantastisk film. Den indeholder alle elementerne af en god thriller. På visse tidspunkter føler man måske plottet er lige lovligt købt eller nemt, men omvendt, efterlader helhedsindtrykket en film, der er lykkedes.
Det er et vellykket moderne bud på en gammeldags politisk thriller, hvor tålmodig journalistik agerer samfundets vagthund over for den onde magtelite, der naturligvis er drevet af en ubønhørlig liderlighed, hvad angår sex såvel som indflydelse.
Tempoet er lige så højt som miljøbeskrivelsen er overbevisende, og forlægget fra en seks timer lang BBC-serie er veldoseret kogt ned til det store lærred, så overraskelserne konstant står i kø, uden at man mister overblikket.
Ja, lige som man gik og troede, at det kun var englænderne, der forstod sig på at skrue en god krimi sammen, så modbevises dette her.
Især kan Russell Crowe præstation fremhæves, som værende en af hans bedste i karrieren, hvilket i høj grad også bærer filmen. Mr. Stone Face aka Ben Affleck er ikke ligefrem kendt for blændende skuespil (eller roller), men han slipper godt fra det her.
Jeg ser frem til den næste film af Kevin Macdonald.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar