torsdag den 17. september 2009

THE DA VINCE CODE (2006), Ron Howard:

Kurator Jacques Saunière bliver fundet dræbt på Louvre i Paris. Omkring liget er en række symboler, og religionseksperten Robert Langdon (Tom Hanks) bliver tilkaldt. De kryptiske tegn viser sig at være en kode, der giver første spor på vejen til verdens største skat. Sammen med den både kloge og søde Sophie Neveu (Audrey Tautou) knækker Robert kode efter kode i skattejagten. I hælene på dem er Opus Dei, en katolsk orden uden skrubler af nogen art.

Som filmelsker kan man ikke undgå at holde af en film som denne, uanset om man kender plottet på forhånd (læst bogen), eller at de passager, der i bogen bliver sprunget let hen over, bliver yderligere synliggjort i film universet her.
Det positive er, at der er masser af handling, og at den er spændende/underholdende vel og mærke. Yderligere er det en af de bedste instruktører, Ron Howard, der har sammensat filmen. Især er sidstnævnte ikke helt uvæsentligt for hvorvidt filmen lykkes. Hvilket i mine øjne udelukkende er på baggrund af Ron Howards filmtekniske evner.
Fordi han formår at holde én (seeren) fast på trods af manglerne. Fx de passager, der ikke virker realistiske, eller rettere, er lige lovligt iscenesatte, og som nok fungere bedre i bogformat. Og ikke mindst den usandsynligt lange slutning (som i bogen på ingen måde er lang i forhold til bogens helhed). Netop den lange slutning er et problem sådan helt fundamentalt handlingsmæssigt set. Filmen er i princippet slut allerede halvvejs inde i filmen (det er i hvert fald den opfattelse man som seer sidder med), hvilket gør at man mister koncentrationen i den resteredne halvdel, hvor alle detaljerne skal falde på plads.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar