søndag den 2. maj 2010

VALHALLA RISING (2009), Nicolas Winding Refn



Som en anden kamphund holdes den stumme kriger One-Eye (Mads Mikkelsen) i bur af sine hedenske slaveherrer. Det varer dog kun, indtil han slipper fri og slår følge med en flok tungt bevæbnede nykristne vikinger. Turen går i langbåd fra det skotske højland til Jerusalem, hvor de vil lægge Det Hellige Land for deres fødder.

Der tales stort set ikke et ord i hele filmen, og når der ytres noget, sker det i bastante udmeldinger, der ikke minder det mindste om replikker i en dialog. Alt sammen selvfølgelig med bevidst overlæg fra Winding Refn, for i stedet for at kopiere forbilleder som Apocalypse Now eller Gladiator, så stiliserer han vikingefilmen til det ekstreme. Det virker afskrækkende på dem, der havde håbet på en plotdrevet historisk storfilm, og ja, der er da også øjeblikke undervejs, hvor man tager sig selv i at glide over i en halvmeditativ tilstand, men som kunstnerisk udtryk føles det på samme tid langt mere tilfredsstillende. Filmen er med sit æstetiker udtryk på linje med Antichrist, og skriver sig ind i listen af usminkede genrefilm.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar