søndag den 2. maj 2010

NINE (2009), Rob Marshall



Filmen knækker bogstaveligt talt for instruktøren Guido Fellini (Daniel Day-Lewis), øhh, Contini, da han på samme tid rammes af en midtvejskrise og en kunstnerisk blokering under arbejdet med sit seneste værk.

Dette er en udmærket film, men mindre god musical. Det er tydeligt at Rob Marshall har et svagere musikalsk materiale end han arbejdede med i Chicago. Specielt understreger "Cinema Italiano", som danses og synges af Kate Hudson, som Vogue-journalist med groupie-ambitioner, problemet ved filmen. Balancen mellem stil og indhold. For nok var stil vigtigt i den nye bølge af film, der svømmede over Europa i 60’erne, og nok er italienerne med rette berømmede for deres sans for design, men en film om perioden skal stadig være tro mod sin tid, og en struktur, for at holde sammen på sig selv, og derfor må man nøjes med netop stil over indhold. Det ser godt ud, det lyder stedvist godt – og den buldrende Middelhavscharme skinner med jævne mellemrum gennem det kaotiske virvar af en handling.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar