mandag den 1. februar 2010

LAW ABIDING CITIZEN (2009), F. Gary Gray:

En retskaffen mands (Gerard Butler) kone og datter myrdes brutalt, men morderne pågribes hurtigt. Anklageren Nick (Jamie Foxx) får sagen og tvinges til at lade en af de skyldige slippe billigt for at få ham til at vidne.

Udmærket start på filmen og et forsøg på en lidt anderledes form for thriller. Især finder jeg hele temaet i forlængelse af The Punisher temaet omkring nådesløs "et-øje-for-et-øje"-hævn og opgør mod et inkompetent (rets, politi, og fængsels, mv.)system for værende dybt interessant.
Alligevel er filmen ikke vellykket. Og det er faktisk lidt synd, fordi den utroligt tæt på at lykkes med sin lidt specielle form for ekstremt buldrende selvtægtsstil.
Efter at have opbygget den her fantastisk snedige hævner skal der pludselig findes en løsning på, at han bliver stoppet, og det virker simpelt hen utroværdigt inden for filmens ramme. Plus at den virkelig kommer på moralsk "gyngende grund" til sidst. Det gælder forøvrigt i nogen grad for alle selvtægtsfilm. Men her virker forholdet mellem den rå mængde vold og den ønskede pointe alt for skævt. Det gør at filmen efterlader en lidt flad fornemmelse til slut.
Hvad angår filmens univers (miljø), så skal den forestille at foregår i "vores verden", nærmere bestemt Philadelphia i USA. Men filmens handling, miljø og karakterer virker altså bare mest af alt som et lidt "urealistisk" tegneserieunivers (manuskriptforfatteren har bl.a. skrevet Equilibrium og Ultraviolet) og havde med garanti virket bedre, hvis man var gået all in på den idé.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar