søndag den 29. november 2009

PANDORUM (2009), Christian Alvart:

To crew members om bord på et rumskib vågner op uden nogen viden om deres mission eller identitet.

Er man fan af Resident Evil filmene, så er der endnu et bud på den type film her.
Pandorum har alle de velkendte momenter en scifi-"gyser" skal have. Masser af skumle gange. Monstre der spiser menneskerne i bedste zombie stil. Action og kampscener samt et musikalsk score, der bidrager med lidt ekstra crisp, sammen med lydeffekterne.
Dennis Quaid og Ben Foster fungerer fint som vores 2 hovedpersoner, som lider af hukommelsessvigt, der undervejs bid for bid begynder at huske mere fra deres fortid. Yderligere kan Antje Traue i rollen som Nadia fremhæves. Hendes looks og karisma overtager af og til scenerne fra Ben Foster. Hun er en ny actionheltinde i kategori med bl.a. Kate Beckinsale og Milla Jovovich.
Det er god underholdning, men Pandorum er desværre ikke helt så uhyggelig eller nyskabende, som man kunne have ønsket. Faktisk ville den i mine øjne have været langt bedre uden alle monsterene. Men fedt univers og en eventuel 2'er ville ikke være dårligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar