onsdag den 11. november 2009

THE HANGOVER (2009), Todd Phillips:

Dougs polterabend i Las Vegas forhøjer indsatsen med en raseret luksussuite, et spædbarn i skabet, en tiger på badeværelset og en brudgom, der er pist væk dagen før brylluppet! Gommens tre venner har nu 24 timer til at finde ham igen ved at gå baglæns i deres egne slingrende fodspor.

Sorry, fornemmer lidt at jeg er uenig med andre, men jeg synes bare ikke den er sjov nok til at være sjov. Andre er nok ikke helt enige med mig, når jeg siger det, men eneste sjove scene (hvor jeg seriøst grinte) er der, hvor politibildøren bliver slået op i hovedet på babyen, som sidder i baby-selen på maven af Alan. Bam, sådan intet mere intet mindre. Den bliver ikke overspillet eller trukket ud. Scenen er der bare, og underordnet for handlingen i sin helhed.
Men måske er det bare ikke min form for humor det her. Det hele bliver bare lidt for meget og påtaget i længden. En komedie behøver ikke være sjov hele tiden, hvert 2.minut, hvis du spørg mig, fordi det bliver simpelthen bare for meget. Genren ligger ikke op til at handlingen skal være realistisk eller at personerne altid skal handle rationelt, men alligevel bliver det hele bare lidt for farce agtigt. Udemærket skuespil, men en gennemsnitlig komedie, der i mine øjne er under middel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar