fredag den 23. oktober 2009

STAR TREK (2009), J. J. Abrams:

James T. Kirk og Spock mødes som unge på Stjerneflåde-akademiet. De er som nat og dag og bryder sig ikke synderligt om hinanden, men da den hævngerrige romulanske kaptajn Nero (Eric Bana) beslutter sig for at forsøge at udslette både Jorden og planeten Vulcan, bliver de tvunget til at samarbejde.

Jeg må med det samme indrømme, at jeg aldrig har været en ’Star Trek’-fan. Alligevel kan jeg konstaterer, at dette er en, inden for sci-fi-genren, helt igennem vellykket film.
Kirk og Spock er hovedpersonerne i det klassiske ’Star Trek’-univers, men aldrig før er deres forhistorie blevet fortalt. Det bliver den her.
Umiddelbart irriterer James T. Kirks (Chris Pine) person mig grænseløst i starten, og jeg kan på ingen måde identificere mig med filmens hovedperson (kritisk). Men heldigvis bliver hans personlighed nedtonet i løbet af filmens udvikling, med hjælp fra drivet, som sikrer, at man aldrig keder sig. Filmen besidder også de flotte obligatoriske special effects, især i den elegant koreograferede scene, hvor Kirk, Sulu og en tredje fra USS Enterprise skal foretage et rumdyk i frit fald ned på en gigantisk maskine, der truer med at bore et sort hul i planeten Vulcan.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar