søndag den 25. oktober 2009

LAND OF THE BLIND (2006), Robert Edwards:

20 år med tortur, folkemord, korruption og bagvaskelse! Men i befolkningen er revolutionen endelig på vej! En politisk fange og en idealistisk soldat samler støtte til at vælte diktaturstyret. Men vil de selv kunne modstå magtens mange fristelser?

Dette må siges at være lidt af det man kan kalde en "nichefilm". Jeg havde intet hørt om filmen på forhånd, og handlingen kom derfor som lidt overraskelse, heldigvis af den positive slags skal det tilføjes.
Der er tale om fantastisk godt skuespil af især Ralp Fiennes og Donnald Southerland, og en film lidt i stil med V for Vendetta, hvis den skal sammenlignes med en anden film.
Land Of The Blind er både skrevet og instrueret af Robert Edwards. Robert har tidligere lavet kortfilm og dokumentarer og har vundet et par priser for dem. Og det forstår jeg godt. Denne her film er virkelig en sjældenhed. Når de undertrykte revolutionære vælter tyrannen og selv kommer til magten, så er de ikke et hak bedre for folket end den tidligere regering. Det hele går i ring, og alt er forgæves. Som minoritet er det let at være god og have noget nobelt at kæmpe for, men så snart man sejrer og bliver majoriteten, så har den besejrede styreform alligevel sejret og overføres uforsødent til det nye styre.
Der er bevidst eller ubevidst benyttet adskillige referencer til virkelige tyranner som fx George Bush, Kim Jong-Il, Saddam Hussein, Hugo Chavez, Castro, den iranske Shah, Mahmoud ahmadinejad, osv. Ubevidst eller bevidst benyttet, fordi det netop er op til folk selv, at danne deres paralleller og referencer.
Det skal dog nævnes, at dette ikke er en film for dem der hurtigt mister tråden, når de ser film.
Grunden til hvorfor filmen aldrig blev/bliver en succes i USA (forbliver ukendt), er til dels filmens kompleksitet, men måske især de principper, som filmen bygger på. Politisk satire og alt hvad det nu ellers medfører af holdninger til øst og vest. Og med fare for at lyde fordomsfuld, så vil de fleste europæere nok se en anden (slags) film end de fleste amerikanere vil se.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar