tirsdag den 11. august 2009

X-MEN ORIGINS: WOLVERINE (2009), Gavin Hood:

Dette er historien bag James Logan a.k.a. Wolverine (Hugh Jackman).
De to mutant brødre, Victor Creed (Liev Schreiber) og Logan, lærer fra starten af, hvad det betyder at at stå sammen. Omverden er heller ikke sen til at udnytte deres evner, hvilket med tiden ender med at splitte de to.
Efter årtiers tro tjeneste for sit land, ligger Logan det brutale liv bag sig, og lever et stille liv i Canada.
Willliam Stryker, hans tidligere chef, forsøger imidlertid, med alle midler, at få ham tilbage i tjenesten. Stryker viser sig dog, at have holdt flere ting skjult end han først giver udtryk for.

Skuffet, skuffet, skuffet. Det lyder nok lidt som en kliche og man kunne næsten have forventet det. Og vil da også skynde mig at sige de slunke anmeldelser for en gang skyld blev taget seriøst for mit vedkommende i sin tid. Og gjorde at jeg ikke gad se den i biografen, selvom filmen burde have min fulde interesse.
Wolverines karakter bærer om nogen den første X-men (1'eren). Af samme grund kunne man derfor kun håbe på en film udelukkende om Wolverine, i takt med Batman Begins, hvor vi for hele historien bag.
Filmen eller historien holder imidlertid ikke. Okay, der er okay god action for pengene og den fortæller da også en eller anden slags baggrundshistorie om Wolverine. Det var dog bare på ingen måde som jeg havde forestillet mig den. Den sidste scene hvor de kæmper på kanten af en atomreaktor er rigtig fed, og jeg kan kun drømme om, hvordan den har været på det store lærred i biografen.
Resten af filmen, stort set, irriterer mig, og end ikke Hugh Jackman (som ellers virker som den fødte Wolverine) løfter den. Dårligt cast i mine øjne, hvilket Will i Am understreger. Typisk amerikansk salgstrick.
Filmen burde få mindre end middel, alene fordi den er så skuffende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar