LMIW!

THE SOLOIST (2009), Joe Wright:

Klummeskribenten Steve Lopez (Rober Downey Jr.) fra Los Angeles Times er i akut nød for historier.
Han opdager Nathaniel Ayers (Jamie Foxx), som er hjemløs og skizofren i Los Angeles. Nathaniel er samtidig en yderst talentfuld musiker, der drømmer om at optræde med sin cello i den fornemme Walt Disney Concert Hall. Steve lever selv et omtumlet liv, med et forlist ægteskab bag sig. Og Han bliver hurtigt fascineret af Nathaniels evner og måske er der her én han rent faktisk kan hjælpe.

Faktisk kan jeg ikke rigtigt sætte min finger på noget. Fordi alt i alt er det en vellykket film. Jamie Foxx spiller endnu en gang sin karakter ganske overbevisende, og man må sige han virkelig er sprunget ud, som en ægte klasse skuespiller, med hans seneste mange præstationer. Sådan set i forhold til hans The Jamie Foxx Show dage. Yderligere er Robert Downey Jr. og hans magiske fortæller stemme, som vi også kender den fra Kiss Kiss Bang Bang, en rigtigt god kombination sammen.
Joe Wright (Pride And Prejudice, Atonnement) må alt i alt siges at være en mand på rette spor og man kan da kun glæde sig til hans næste film. Når det så er sagt, må jeg nok også hellere begrunde, hvorfor jeg ikke kan give den mere, når jeg nu roser den så meget.
Men denne her film, som om nogen, må siges at være en vaske ægte hollywood-basker af en film, er altså bare ikke lige min type. Bevares der er dog ikke tale om en komplet happy end her, men det er da noget nær ved. Der er tale om en autentisk historie, med personer der findes i virkelighedens Los Angeles. Vi følger nærmest kun de to og på et meget nært hold. Tingene bliver penslet ud, og som seer guidet igennem, hvad jeg skal føle og hvornår. Til tider iorden, men i det her tilfælde lidt for meget i længden.