LMIW!

JOHNNY MAD DOG (2008), Jean-Stéphane Sauvaire:

De er psykotiske og traumatiserede børnesoldater, der tager stoffer, drikker, voldtager, myrder og stjæler alt hvad de kommer i nærheden af. De hjernevasker børn helt ned til 12 år og får dem til at udøve frygtelige overgreb på civilbefolkningen.
Én af soldaterne i The Death Dealers er en 15-årig, der går under navnet Johnny Mad Dog. Laokole er 13 år og på flugt sammen med sin forkrøblede far og sin lillebror.

Forfærdelig film, forstået på den måde, at den sætte fokus på et af Afrikas mange tabuer, børnesoldater. Filmen får på en gruopvækkende måde én til at tænke over, hvor håbløs tilværelsen er mange steder i Afrika. Fordi dette er netop ikke bare fiktion og hårdt pumpende action underholdning. Eller jo, filmen er fiktion, men baseret på virkeligheden og hvad det vil sige at være børnesoldat.
Når det er sagt fungerer filmen i mine øjne ikke optimalt. Udover filmens tema og hvad den ellers sætter igang af tanker hos én. Filmen er umådeligt tragisk og der på ingen måde nogen lyspunkter at finde. Men skal en film være underholdende? Nej, ikke nødvendigvis, hvis du spørger mig. Filmen kan godt gå udenom de ellers velkendte konventionsbestemte genretræk, hvis det fx drejer sig om, at få et større "kunstnerisk" buskab ud af den ene eller anden slags.
Men hvor dobbeltmoralsk det så end lyder, mener jeg ikke filmene er mere en middel god. Mere hardcore klipning, orginalt sprog (ikke det der afrikaner engelsk de alligevel ikke snakker i virkeligheden, og forøvrigt er tekster nødvendige uanset), og måske lidt tættere filmens retning/handling/budskab (fra A til B), eller på de følelseskolde maskiner. Det er nemlig alt for svært at identificere sig med noget eller nogen i filmen.