LMIW!

NOTORIOUS (2009), George Tillman Jr.:

Dette er historien om Notorious, a.k.a. Christopher Wallace. Gennem hans rå talent og målrettethed, følger vi hvordan Christopher transformerer sig selv fra at være en Brooklyn street hustler, til at være en af de største rappere i vor tid: The Notorious, B.I.G, Biggie Smalls.
Hans kometkarriere har om nogen været med til at redefinere vores billede af at leve "The american dream".

Dette er faktisk en film man kan forvente sig en hel del af, hvis du spørger mig, selvom jeg på ingen måde er inde i rap-kulturen, dens lyd eller historie. Men fordi den omhandler et virkelig ømtåleligt, men samtdig relevant tema på mange områder. Hele det her East-cost vs. West-cost temaet, mordet på Tupac Shakur (vis liv i sig selv er en film værdig), ghetto-livet eller måske rettere manglen på samme, osv.
Ikke mindst er det historien om manden bag Notorious, og hvad det vil sige at leve the american dream på godt og ondt. En karriere mange den dag idag stadig efterstræber i de amerikanske ghettoer.
Netop disse ovennævnte emner formår filmen dog på ingen måde at berører, set i mine øjne. Desværre fristes man til at sige.
Den fortæller historien på en meget overfladisk måde, måske endda for overfladisk, fordi der jo heller ikke tale om en dokumentar her, hvor man neutralt og objektivt fortæller historien (ikke at filmen på nogen måde er objektiv eller neutral af den grund). Men det er fx tydeligt, at man (manuspriptforfatterne, intruktøren, filmselskabet) på ingen måde tør at røre ved East-cost vs. West-cost temaet. Selvom det nok i nogens øjne er at stort skridt at frikende Notorious i forhold til hele Tupac Shakur-overfaldet, men det er bare ikke nok. East-cost vs. West-cost-temaet er stadig et ømtåleligt og eksisterende problem, det udbrød fx kampe under præmieren, så vidt jeg husker.
Desuden irritere den til tider lidt glamourøs holdning til hans mildest talt tragiske liv mig. Det er en kliché fremstilling af rapperlivet. Men på det område ligner den vel bare alle andre film-musik-biografier der blevet lavet, ikke at det er en undskyldning.
Jamal Woolards lighed med Christopher Wallace er imidlertid imponerende, men filmen ikke værd at se.